Shanghaied: Crimps and Kidnapped Sailors on the Barbary Coast

San Francisco gav det engelske sprog verbet “at shanghai”. Fra Gold Rush til begyndelsen af 1900’erne kunne mænd, der drak på de forkerte kajbarer, vågne til søs, tilmeldt en skibsbesætning, som de aldrig havde accepteret at være en del af, ofte på vej over Stillehavet. Praksis blev kaldt crimping, mændene, der drev det, blev kaldt crimps, og det område, der gjorde det til en industri, var Barbary Coast, centreret på Pacific Avenue mellem kajen og Chinatown.

Hvorfor det skete her

Økonomien var enkel. Under Gold Rush forlod besætninger deres skibe i San Francisco Bay i hundredvis for at drage mod minerne, og kaptiber havde brug for mennesker til at sejle ud. Føderal lov på det tidspunkt tillod også, at en matros’ første løn blev udbetalt som “blodpenge” til den person, der leverede ham om bord. En crimp, der leverede en bevidstløs mand til en underbemandet kaptajn, fik gebyret, og nogle gange også mandens forhåndslønninger.

Crimps drev matrosers pensionater langs kajen, og de tilhørende barer gjorde høsten. Standardværktøjerne, dokumenteret i retsdokumenter og avisberetninger fra perioden: drikke blandet med opium eller kloral, faldøre over kælderrum, og små både, der sejlede lasten til skibe ankret på bugten om natten. Ordet selv kom fra destinationen; Shanghai stod for enhver lang, uønsket Stillehavsrejse.

Shanghai Kelly

Den mest berygtede crimp var James Kelly, en rødhåret irsk mand, der drev et treetagebygning pensionat og bar på 33 Pacific Street. Hans samtider kaldte ham Shanghai Kelly, og hans bar var kendt for whiskey, en mand ikke burde have accepteret.

Den berømte Kelly-historie er fødselsdagscrruisen. Som historien fortælles, mødt med tre undermandede skibe i begyndelsen af 1870’erne, chartrede Kelly en dampsejler, annoncerede en gratis fødselsdagsfest med åben bar, og fyldte båden med gæster fra kajen. Når først udenfor Gate blev de drukkede passagerer overdraget til de ventende skibe. Den version, som populariseres af Herbert Asburys 1933-bog “The Barbary Coast”, tilføjer en perfekt afslutning: Kelly kom over et vrag på vej tilbage, reddede de overlevende og vendte tilbage med en fuldt båd, så ingen savnede hans gæster. Historikere behandler detaljerne som legender bygget på en reel praksis; den dokumenterede rekord for crimping i San Francisco er grim nok uden udsmykning.

Slutningen på det

Reformer kom langsomt. The Sailors’ Union of the Pacific, ledet af Andrew Furuseth, brugte to årtier på at bekæmpe pensionatssystemet. En føderal lov fra 1906 gjorde først shanghaiing til en føderal forbrydelse, og Seamen’s Act fra 1915, presset gennem Kongressen af Senator Robert La Follette, afsluttede ekonomien ved crimping ved at afskaffe forhåndsbetaling af løn og gav matroser ret til at forlade et skib i havn. Mellem de nye love, dampkraft, der skrumpede besætningskrav, og 1906-ilden, der lagde meget af det gamle kajdistrikt i ruiner, faldt Barbary Coast bort; en politikampagne i 1917 lukkede det, som var tilbage på dansesalene.

Hvor man drikker historien

Et par rum fra dengang hælder stadig. Old Ship Saloon i Jackson Square ligger på et Barbary Coast-sted fra 1850’erne, da en strandet skibsskrog tjente som første bar. Comstock Saloon på Columbus er en restaureret bar fra 1907 med en før-forbudstid cocktailmenu. The Saloon på Grant Avenue har været i drift siden 1861 og overlevede 1906-ilden. De røde teglstensblokke i Jackson Square, mellem Financial District og North Beach, er det største overlevende stykke af før-1906-byen, og Pacific Avenue gennem dem var Barbary Coasts hovedarteri.